Hoved menu:
Forskellige træsorter og dets udseende.
En lille kort beskrivelse af de hyppigst anvendte træsorter i vores produktion, men der findes selvfølgelig andre træsorter, der også kan bestilles hjem til den enkelte opgave. Alle vores møbler kan fremstilles i netop den træsort du/I måtte ønske.
Massiv kirsebær.
Europæisk kirsebær (EU)
Kendetegn: Veddets farve er i frisk stand gul/rød/grøn, men den bliver med alderen nærmest honninggul.
Amerikansk kirsebær (Amr)
Kendetegn : Veddets farve er mere rødbrunlig, med en smuk bølgestruktur. Små knaster og ”sorte streger” (gum) kan forekomme. Dette er dog ikke en fejl i træet. Men man skal være klar over at den falmer mere og går over i den mere rød/grå/brunlig farve, og får derfor ikke den samme glød som EU-kirsebær.
Møbler i kirsebær kan leveres oliebehandlet, lakeret, eller lak/olie behandlet. Forklaring findes under punktet PLEJE
Massiv Bøg.
Kendetegn : Veddets farve er hvid/grålig (udampet bøg) og gul/rødlig (let dampet bøg) uden den store forskel på splint og kerne. Bøg har fine spredte porer. Kan leveres ubehandlet, sæbebehandlet, lakeret , oliebehandlet, eller lak/olie behandlet.
Massiv Valnød.
Kendetegn : Veddets farve er brun/gulbrun/rødbrun, med en utrolig dyb glød og bølgestruktur. Med tiden bliver den en smule lysere afhængig af lyspåvirkningen.
Kan leveres oliebehandlet, lakeret, eller lak/oliebehandlet.
Massiv Eg.
Kendetegn : Veddets farve er gråhvid og splinten på eg er smal ca. 1-3 cm, som ikke kan bruges. Egetræets porer ligger i tydelige ringe med skarpe grænser. Egetræ er meget åbent i porerne.
Kan leveres ubehandlet, sæbebehandlet, oliebehandlet, lakeret eller lak / oliebehandlet.
Thestrup Snedkeriet laver også møbler i andre træsorter. Det er (næsten) kun fantasien der sætter grænser.