Materiale beskrivelse - Thestrup Snedkeriet

Gå til indhold

Hoved menu:

Materiale beskrivelse

Træ og pleje

THESTRUP SNEDKERIET køber kun træ der, af producenterne, er kvalitetsmærket. FSC– certificeringen af træprodukter er det globale miljømærke, der er kundernes garanti for en ansvarlig skovdrift. Vi mener at man som producent har et medansvar overfor fremtidige generationer, sådan at de også kan få glæde af de ressourcer vi kender i dag. Derfor skal vi have garanti for hugsten i de skovområder vi får vores råvarer fra ikke er større end tilvæksten, dvs. tilplantningen af nye skovområder. Dette gør træ til et dyrt materiale og det er ikke så mærkeligt hvis man tænker på, at det skal stå i ca. 100 år, før det kan fældes og anvendes til møbler.

De råvarer vi hjemkøber, tørrer vi selv ned til den rette fugtighedsprocent, som svarer til et normalt dansk indeklima om vinteren. Men i træet findes der et stof der hedder cellulose, og det har den egenskab, at det kan optage og afgive vand afhængig af omgivelserne. Når det er fugtigt, optager træet vand, og træet udvider sig. Med andre ord, så udvider træet sig om sommeren, og trækker sig sammen om vinteren. På et bøgetræsbord på fx 85 x 140 cm vil det betyde, at ved en stigning i luftfugtigheden på 20 % kan bordet udvide sig med op til 15 mm i bredden. Samtidig kan bordpladen vride og krumme sig en smule på grund af fibrenes hældning i træet/stavene. Dette er dog ikke en mangel eller fejl ved bordet, snarere en charme og et bevis for at det massive bord er fremstillet i et levende materiale.

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu