Overfladebehandling - Thestrup Snedkeriet

Gå til indhold

Hoved menu:

Overfladebehandling

Træ og pleje

Træ er et levende materiale. Også efter det er fældet ude i skoven. Derfor er det vigtigt at man samtidig med udvælgelsen af møblets form, også tænker på hvilken overfladebehandling man ønsker. Skal det lakeres ? Skal det oliebehandles ? Eller måske ubehandlet (sæbebehandlet ) ?

Det kommer jo også an på hvad møblet skal bruges til, og hvor stor slid der vil være på overfladen i det daglige. Men uanset hvilken overfladebehandling man vælger, er det vigtigt at vide at møblet i takt med dets levetid får en naturlig patinering. Dette skyldes lysets og naturligvis brugens påvirkning. Hvordan man så skal pleje sit nye møbel, kan man læse nærmere om under PLEJE.

Thestrup Snedkeriet anbefaler at ubehandlet træ altid sæbebehandles eller oliebehandles for at udgå udtørring af træet. Hvis træet tørrer ud vil det revne og flække.

Et møbel i træ kan variere meget i udseende i forhold til det man evt. har set hos forhandleren eller i udstillingen. Dette skyldes at træ er et levende materiale og ikke 2 stammer er ens. Endelig kan opskæringen fra savværket eller på snedkeriet have indflydelse på møblets udseende.

Der er 3 forskellige måder at skære en træstamme op på. Planskåret giver stavene et meget levende udseende, dvs. spraglet udseende. Spejlskåret giver et meget roligt og ensartet billede i stavene, dvs. ”lige streger” i fx bordpladen. Mellemskåret siger måske i ordet selv, at det er en mellemting mellem det spraglede og det lige i udseendet. Det giver også et roligt billede.

Samtidig gør vi meget ud af at lægge plankerne op sådan at man får et roligt billede at se på, forstået på den måde, at et træ vil ude ved barken have meget lige åre og ind mod midten vil det virke mere spraglet. Sådan lægger vi fx. også vores bordplader op, så det ligner et træ der er flækket på langs.

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu